|
|
Om
Anne Hedegaard’s og Else Slagebro’s
ophold i Cusco, Peru.
Vi har nu været her i ca 3 uger og er for længst
blevet akklimatiseret både til en døgnrytme, der
er 6 timer ”bagud” i forhold til Danmark
og til højden: ca 3300 m oppe i Andesbjergene.
Cusco ligger i Den hellige Dal, omgivet af bjerge.
Overalt i byen, som rummer 300.000 mennesker, ser
man bjergene. Disse er jo skønne at opleve for en
dansker, hvor Himmelbjerget er målestokken. Regntiden
er ved at indfinde sig, så græsset gror, og bjergene
er blevet lidt grønnere, i løbet af den tid, vi
har været her. Det bliver mørkt ved 6 - tiden og
lyst igen ved 5 – tiden. Om aftenen er her
også utrolig smukt, når de gullige gadelygter og
de hvidlige lys fra husene blander sig i mønstre,
strækker sig op ad bjergene, og en anderledes måne
kigger på gennem skyerne.
Vi arbejder på Inti Runakunaq Wasin, værested for
fattige indianske børn og har netop afsluttet en
3-ugers periode med maling. Om formiddagen har vi
haft et hold af børn, der går i skole om eftermiddagen,
og sidst på eftermiddagen et andet hold, nemlig
dem, der har været i skole om formiddagen. Temaet
var engle. Som inspiration reciterede og sang vi
hver gang: ”Skytsengel min” på spansk
og quechua, det lokale indianske sprog. Børnene
startede med at lave en bort om papiret og tegnede
englen med fedtfarver, senere blev det hele malet
med vandfarver og til sidst ”duppet”
med akrylfarver. Efter lidt indledende generthed
og ”Jeg ved ikke, hvordan englen ser ud”,
bredte der sig en vidunderlig arbejdsstemning. Helt
rørende var det de gange, hvor børnene samtidig
sad og nynnede ”Skytsengel min”. Resultatet
af processen er en masse vidunderlige, farvestærke
englebilleder. Vi har netop været gennem den svære
proces at udvælge 9 af dem, som skal trykkes til
julekort.
Børnene bliver undervist i skolerne på spansk, men
mange har quechua som deres første sprog. Ud fra
den peruanske skolelov skal der også undervises
i quechua i skolerne. Men når det gælder de fattige,
gør man her i Peru ikke det helt store for at følge
op på de love, man vedtager - for at sige det mildt
- så der uddannes ikke lærere, der kan varetage
denne undervisning.
På Inti, som det kaldes i daglig tale, er der også
4 udviklingshæmmede: 2 mongoler, en med autistiske
træk og en, der har haft engelsk syge. Desuden en
normaltbegavet pige med nedsat hørelse. Jeg er begyndt
at lave sprogformning med disse børn, en ad gangen.
Her er noget at gå i gang med – ikke mindst
for mig. Jeg skal jo have vers og øvelser klar på
spansk. Men det er en stor glæde at opleve, at de
tager vel imod det.
Vi har netop taget hul på teaterprojekter: En børnegruppe
med både store og små skal spille ”Fyrtøjet”.
En gruppe af små skal spille fablen: ”Musen
og løven” med hånddukker. Vi startede med
at lave bevægelige billeder med mus, museunger og
løve. Det var de helt vilde med, så det bliver ikke
sidste gang, vi gør det.
Medarbejdere og nogle forældre (14 mødre og 3 fædre)
skal spille Kristus Fødselsspil og Hyrdespil. I
første omgang læste jeg hele spillet op for dem
på spansk, og Anne og jeg sang sangene sammen. Det
har krævet megen forberedelse: Først skulle alle
de spanske ord og vendinger tage plads i ens mund
og tungen skal lægges i rette folder. Dernæst skulle
hver af rollerne have sin stemme for at gøre det
levende og inspirerende. - I næste uge skal de i
gang med at agere.
Disse forældre går lige i hjertet på én- ligesom
deres søde børn! De er ikke vant til, at der er
nogle, der spørger, om de vil være med til noget.
Så den måde hvorpå de tog imod forslaget om at spille
julespil og oplæsningen af det, var gribende.
Jeg havde lært mig nogle få sætninger på quechua.
Det var rigtig godt til at skabe kontakt og få smilene
frem.
Med hensyn til det spanske er jeg glad for, at jeg
brugte masser af tid og ”knoklede på”
med at blive god til at udtrykke mig. Heldigvis
taler folk her ikke så rasende hurtigt, som mange
gør i Spanien. Jeg forstår i det store og hele,
hvad de siger, i hvert fald sammenhængen. Det er
guld værd og giver en frihed.
Om alt går vel, hører I fra mig i de 2 næste numre
også.
Jeg skriver rejsebrev ca en gang om ugen på min
hjemmeside: www.123hjemmeside.dk/solensboern
Kærlig hilsen til jer alle i Danmark – også
fra Anne Hedegaard
Else Slagebro
|
|
|
